Dumt på dig, bror

Jeg har kontaktet min introlærer og fortalt, at jeg stadigvæk ikke er klar, at der bare sker for mange ting i privaten lige nu. Jeg bad ham snakke med mine lærere for mig, hvilket han har gjort samtidig med han har sagt han vil se, om han ikke kan finde nogle erstatningsopgaver til mig ifht. det mødepligtige.

Og det er jo skide dumt, ikke? Jeg burde bare tage mig sammen. Jeg burde bare gå i seng, vågne op og tage i skole. Jeg kan ikke engang gå i seng, så den går jo allerede galt der. Og jeg kan ikke blive ved med at lave all nighters for at møde op. Jeg egner mig simpelthen ikke til særlig meget andet for tiden end at have ondt af mig selv og se serier.

Det er så dumt. Til gengæld følte jeg mig vildt modig, da jeg skrev til min lærer. Indrømmede, at alt ikke er som det skal være, hverken i studiegruppen eller i mit liv eller noget som helst andet sted. Det er da en start, ikke?

Advertisements